{"id":4046,"date":"2023-04-28T13:38:21","date_gmt":"2023-04-28T13:38:21","guid":{"rendered":"http:\/\/finnhusenehillerod.dk\/?page_id=4046"},"modified":"2023-10-27T19:57:10","modified_gmt":"2023-10-27T19:57:10","slug":"finnhuse-fortaellinger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/?page_id=4046","title":{"rendered":"Finnhuse-fort\u00e6llinger"},"content":{"rendered":"\n

Sm\u00e5 fort\u00e6llinger fra Finnhusenes liv. L\u00e6s om: <\/strong>* R\u00e6ven i haven<\/a> * Det d\u00f8dbringende lindetr\u00e6<\/a>* Store tudsedag<\/a> * Svend Sejlgarn<\/a> * Stenalderb\u00f8rnene ved s\u00f8en<\/a> *<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Lindetr\u00e6ets d\u00f8dbringende duft<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Lindetr\u00e6et<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Chok! En dag vi kommer cyklende hjem ligger der d\u00f8de humlebier overalt lige udenfor vores have. Under det store lindetr\u00e6 ligger i hundredvis af humlebier \u2013 og kun humlebier!
Tjek p\u00e5 nettet: I dag er den mest fremtr\u00e6dende teori, at lindetr\u00e6erne i t\u00f8rre perioder producere meget lidt nektar. De udsender imidlertid en uimodst\u00e5elig duft som humlebierne bliver ved med at s\u00f8ge hen til. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Humlebier ved Lindetr\u00e6et<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Humlebierne l\u00f8ber simpelthen t\u00f8r for br\u00e6ndstof, fordi de forbruger mere end de indsamler. Et s\u00e5dan forhold vil under normale forhold f\u00e5 humlebierne til at skifte f\u00f8deplante, men linden har nogle tricks! Honningbierne hopper \u00e5benbart ikke s\u00e5 meget p\u00e5 fupnummeret og er derfor mindre repr\u00e6senteret i kadaver-bunken under tr\u00e6et. Fra http:\/\/danmarkshumlebier.blogspot.dk\/<\/p>\n\n\n\n

Niels E. Pedersen, Poppelgangen 18 <\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Store tudsedag p\u00e5 Poppelgangen<\/h2>\n\n\n\n

Vi blev meget overrasket f\u00f8rste gang, vi s\u00e5 det! Hvad var det for store brunepletter p\u00e5 vejen? Det var sent om aftenen og ret m\u00f8rkt. Pletterne kv\u00e6kkede. Poppelgangen var d\u00e6kket med tudser. Alene ud for nr. 18 og 16 var der tilsammen 40 tudser. Min kone og jeg var heldigvis p\u00e5 cykel. Hvis vi var i bil og ikke havde v\u00e6ret meget opm\u00e6rksomme, havde mange tudser f\u00e5et et meget fladt syn p\u00e5 tilv\u00e6relsen

Tudserne sad og n\u00f8d varmen p\u00e5 vejen. Rundt om eller ovenp\u00e5 de store hunner sad hannerne. Pludselig var der en sl\u00e5skamp om \u00e9n hun et sted; s\u00e5 bev\u00e6gede \u00e9n hun sig med flere hanner p\u00e5 ryggen v\u00e6k fra vejen \u2013 ned mod s\u00f8en; s\u00e5 kv\u00e6kkede de i kor. Vi var ude flere gange i l\u00f8bet af aftenen og se p\u00e5 f\u00e6nomenet. N\u00e6ste morgen var de alle v\u00e6k. Der var heldigvis ingen fladtrykte tudser, men det har vel v\u00e6ret et tilf\u00e6lde. Det skete i 1996. Vi har ikke set det siden, men det foreg\u00e5r ogs\u00e5 over en meget kort periode.

P\u00e5 min arbejdsplads havde vi i 1997 en udstilling om tudser og fr\u00f8er og vandhuller. Jeg blev meget begejstret for en beskrivelse af tudsernes liv. Her er en forklaring p\u00e5 h\u00e6ndelsen: \u201dN\u00e5r det bliver varmere i vejret i slutningen af marts, kommer tudsen frem for at begynde sin vandring mod den s\u00f8, hvor den er f\u00f8dt. Den vil helst have varmen\u00e6tter med regn \u2013 i t\u00f8rre, kolde n\u00e6tter vandrer den ikke. Tudsen har overvintret et frostsikkert sted. M\u00e5ske i en k\u00e6lder eller dybt inde under en br\u00e6ndestabel.

Hvis en han m\u00f8der en hun undervandringen, klatrer han op p\u00e5 ryggen af hende og lader sig transportere. N\u00e5r tudserne skal krydse en vej, sidder de tit i lang tid ude p\u00e5 k\u00f8rebanen.

N\u00e5r de endelig n\u00e5r frem til vandhullet, bliver der kamp. Alle hannerne kommer, men der er nogen af hunnerne, der kun kommer hvert andet \u00e5r, s\u00e5 der er ikke nok hunner til hanner. Man kan se 3-4 hanner, der klamrer sig til en hun.\u2019

N\u00e5r hunnen er klar til at l\u00e6gge \u00e6g, sv\u00f8mmer hun med hannen p\u00e5 ryggen hen til et passende sted, hvor hun l\u00e6gger \u00e6ggene, mens hannen befrugter dem. Tudsen er f\u00e6rdigudviklet \u2013 fra \u00e6g over haletudse til skrubtudse \u2013 i juni, hvorefter de vandrer v\u00e6k fra vandhullet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Skrubtudse i have<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men allerede i april er de gamle tudser vandret v\u00e6k. De vender tilbage til de kvarterer, hvor de plejer at holde til. Her m\u00f8der de tudserne, der ikke yngler dette \u00e5r(unge tudser og gamle hunner). De 2 sidstn\u00e6vnte grupper afbryder f\u00f8rst deres dvaletid i maj.

I sommerkvarteret \u2013 en have m\u00e5ske 1 km fra vandhullet \u2013 lever skrubtudsen af regnorme, snegle og andre sm\u00e5dyr. Den er et natdyr. Den kan blive meget gammel og 10-12 cm lang. Sidst p\u00e5 sommeren holder den op med at \u00e5nde og i september begynder den at finde et godt sted at “overvintre.\u201d

Mange Finnhusebeboere p\u00e5 Poppelgangen, Rytterstien og Stubbevang har oplevet tudserne i haverne: Frygteligt<\/em>, n\u00e5r man spidder en stor tudse p\u00e5 riven om for\u00e5ret, mens man river vinterens blade sammen eller n\u00e5r man m\u00e5 opgive at sl\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen midt om sommeren, n\u00e5r snesevis af bittesm\u00e5 tudser v\u00e6lter frem \u2013 tilbage til skoven. Overrasket, n\u00e5r man vander sine tomatplanter og jorden begynder at bev\u00e6ge sig og en k\u00e6mpetudse dukker op af mulden. Forbl\u00f8ffet<\/em>, n\u00e5r vejen er fuld af tudser. Forsigtigt<\/em>, n\u00e5r man flytter dem ned til dammen. Forunderligt\u00a0<\/em>f\u00e6nomen!

Niels E. Pedersen, artikel i Jubil\u00e6umsskriftet 1948-1998 s. 63<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Stenalderb\u00f8rnene i Finnhusene i 1958<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Artikel i Ekstrabladet 1959<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

L\u00e6s en historie fra 1959<\/a> og se avisartikler om stenalderb\u00f8rnene ved s\u00f8en p\u00e5 Finnhusenes f\u00e6llesareal <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Rydning af f\u00e6llesarealet og ordning af kompost i gamle dage<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Om Svend Sejlgarn “Vedligeholdelse af f\u00e6llesarealet var der ikke gjort meget ud af. I K\u00f8sters tid (formand 1962 til 1971) var der ikke de store behov, fordi en bylandmand, som jeg l\u00e6rte at kende under navnet Svend Sejlgarn, kom med sine fjordheste, vogn og slog det h\u00f8je gr\u00e6s med le. Han lavede sm\u00e5 h\u00f8stakke til gl\u00e6de for heste og unger. For en porter kunne man f\u00e5 Svend Sejlgarn til at t\u00f8mme kompostbunken. En lille tur p\u00e5 bukken var service for kvarterets b\u00f8rn.”<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>

Som Svend Sejlgarn kunne S\u00f8ren Jakobsen ogs\u00e5 sl\u00e5 med le! Her ved arbejdsdagen i 2005<\/em> S\u00f8ren Jakobsens formands-artikel i Jubil\u00e6umsskriftet 1948-1998 s. 31<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Mere om Svend Sejlgarn<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Der er en lille historie af Christian Obel – barnebarn efter Else Raadam, der boede p\u00e5 Poppelgangen 18 indtil 1992\/93. Historien handler om Svend Sejlgarn i Hiller\u00f8d Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 34. \u00e5rgang. 2019, s.14: P\u00e5 stykket ned mod Bakkedraget blev der anlagt en fin have. Der har jeg leget meget som barn. P\u00e5 grunden ned mod Skansevej blev der dyrket kartofler. Den blev pl\u00f8jet af Svend Sejlgarn (Svend Andreas Michael Pedersen) med hans to islandske heste (Nordbaggerne Prins og Mona). Han boede p\u00e5 den anden side af Skansebakken i et lille hus. Det blev dog st\u00f8rre med tiden. Han byggede nemlig et hus uden p\u00e5 det gamle og smed det gamle ud gennem vinduerne. Han arbejdede ved st\u00f8beriet p\u00e5 Nordsten. Hans \u00f8genavn skyldes, at han bandt sit arbejdst\u00f8j sammen med sejlgarn.

Fra Facebook <\/strong>
Christian Obel har efterlyst historier og fakta om Skansevej p\u00e5 Facebook – i hvert fald i gruppen Hiller\u00f8d – f\u00f8r og nu. Her er kommentarer fra nogle af gruppens medlemmer om Svend Sejlgarn :
Ole Sandager: Skansevej 110 Svends Sejlgarns hjem (min morfar), samt billede af huset Svend Sejlgarn k\u00f8rte jo ogs\u00e5 rundt i byen med hestevogn mest til slagterne og hentede affald. Hans rigtige navn var Svend Andreas Michael Pedersen
Lone Hansen: Her pl\u00f8jer Svend Sejlgarn. Det er godt nok ikke Skansevej, men Skovledet\/Markskellet i 1961
Mona Ibsen: Svend Sejlgarn kendte jeg ogs\u00e5. Han havde to nordbagger, Prins og Mona. Han boede p\u00e5 hj\u00f8rnet Skansevej\/\u00d8stervang. P\u00e5 det modsatte hj\u00f8rne af \u00d8stervang boede Pedersen, som med hestevogn (frederiksborghest Tulle og jysk hest Musse – og senere Lise) hentede madaffald fra sygehuset til sine grise. Man kunne altid h\u00f8re, n\u00e5r han kom ned ad Solskr\u00e6nten: pruuh, pruuh. Hans bremse virkede ikke s\u00e6rlig godt, og is\u00e6r Tulle kunne godt v\u00e6re noget spr\u00e6lsk og sv\u00e6r at stoppe, f\u00f8r de n\u00e5ede krydset ved Bakkedraget. Jeg fik altid lov til at k\u00f8re med ham. \u00c5h, det var lykken og sidde der og kigge p\u00e5 hestene fra bukken. N\u00e5r han havde sp\u00e6ndt fra, og hestene var kommet p\u00e5 stald, l\u00f8b jeg hjem igen. Lige pludselig kom Pedersen ikke mere. Det har nok v\u00e6ret omkring 1968-69. Og ganske f\u00e5 \u00e5r efter blev hans lille husmandssted revet ned. Det gjorde ondt i hjertet.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

R\u00e6ven i haven<\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5 var der ogs\u00e5 r\u00e6ven, han fik sin nattemad oppe under de store graner – efter nogen tid med denne vane, kom han ved h\u00f8jlys dag – det var en hunr\u00e6v! Med tre hvalpe, de legede p\u00e5 gr\u00e6sset, mens vi s\u00e5 p\u00e5!
Kirsten Gr\u00f8nbech, Rytterstien 6<\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sm\u00e5 fort\u00e6llinger fra Finnhusenes liv. L\u00e6s om: * R\u00e6ven i haven * Det d\u00f8dbringende lindetr\u00e6* Store tudsedag * Svend Sejlgarn * Stenalderb\u00f8rnene ved s\u00f8en * Lindetr\u00e6ets d\u00f8dbringende duft Chok! En dag vi kommer cyklende hjem ligger der d\u00f8de humlebier overalt lige udenfor vores have. Under det store lindetr\u00e6 ligger i hundredvis af humlebier \u2013 og kun … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Finnhuse-fort\u00e6llinger”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-4046","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4046","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4046"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4046\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4294,"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4046\/revisions\/4294"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finnhusenehillerod.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4046"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}