Huse i Hillerød

Eriks Finnhus

Vi vidste i grundejerforeningen, der var andre finnhuse i Hillerød kommune, og i 2021 var jeg så heldig at overvære og medvirke til renoveringen af et finnhus på Stutmestervej 38.
Det viste sig, at det gule murstenshus, som min gode ven Erik Gudmand Pedersen ejer, var et originalt finsk træhus, leveret af Puutalo Oy i 1947 og er nr. 167 og hedder “Else”.
Ingen kunne se, at det var et træhus!
Det var blevet “moderniseret med gul skalmur”, som der står i salgsannoncen fra Høegh Ejendoms center.

Finnhuset før og efter


Historien om Puutolahuset/Finnhuset Else

Finnhuset på Stutmestervej 38 blev bygget i 1947, det samme år som byggeriet af Finnhusene startede og stod færdig i 1948.
Det fremgår at Finnhuset blev leveret af Puutalo Oy, og kaldes et Puutalo-hus, mens de 25 Finnhuse i Hillerød blev leveret af the Finnish Sales Association for Wooden Constructions og kaldes et Finnhus.
Erik købte “Else” i 1988.
Huset blev købt som et dødsbo. Der var masser af møbler, haveredskaber efterladt! Den tidligere ejer, som hed Nielskov, var telefonmontør; det betød, at der var kabler og porcelænsfatninger og mange andre ting at smide ud!
Her er beviserne på, at der bag det gule murstenshus gemte sig et finsk træhus:

Puutola-papiret – plantegningen – salgspapiret


Hvorfor renovere huset?

Det var meget klart, da facaden begyndte at krakelere, at der skulle ske noget. Erik har boet huset i 35 år og vi kender ikke året, hvor skalmuren blev etableret, så den er ældre end de 35 år.
Det var uholdbart at reparere på murforskallingen! Erik fortæller desuden, at de altid har syntes, at de gule mursten var grimme, og fugerne ligeså, fordi de var af meget varierende bredde, samt nærmest blev skudt ud af rustne søm.
Det viste sig at det oprindelige tag var et tagpaptag. Faktisk er det så blev et skiftet til eternittag, samt at det tag har efterfølgende været udskiftet en gang til, før Erik overtog huset, så der var ikke grund til at skifte det.
Derfor kiggede Erik i de gamle papirer med det originale træhus og besluttede sig for en renovering tilbage det oprindelige.

Krakeleringen ved hoveddøren var en vigtig detalje!


Mange overvejelser over renoveringen

Erik havde mange overvejelser om at beholde de gamle klinkbrædder. Brædderne var rigtig fine. De skulle renses, og sandblæsning var alt for hårdt mod træet, derfor faldt valget på tørisblæsning. Det blev afprøvet, men det inderste gule lag gik ikke af, og det blev droppet. De originale
linkbrædder var meget brede og skulle speciallaves, hvis bare brædderne skulle renoveres.
Valget faldt på Superwood Facadebeklædning, som er varmebehandlet grantræ fra bæredygtigt skovbrug.


Ned med skalmuren

Så rives skalmuren og de gamle brune brædder ned. Det var et arbejde, vi selv kunne gøre. Op med stilladset og så i gang.

Carsten og Erik i gang med nedrivningen af murværket


Det færdige resultat

Byggefirmaet Dalitz Aps stod for byggeriet. Til Eriks store tilfredshed. Hulrummene blev fyldt med papiruld.
Her er det endelige resultat:

Så er renoveringen overstået. Året er 2022. Vi er tilbage til et Puutola/Finnhus. “Else” er denne gang blevet moderniseret på en ordentlig måde.


Her er lidt om omgivelserne. Grunden ligger ned til en sø, hvor mange Hillerødborgere har løbet på skøjter gennem tiderne. Derudover er der et foto, der viser, hvor tæt på slottet, at huset ligger. Fotoet er taget fra vandtårnet på Selskovvej. Årstal mangler



Forfattet af Niller Pedersen efter snak med Erik. November 2023