Generationsskifte i Finnhusene i 2023/24
I 2018 afholdt vi 70 års jubilæum i Finnhusene. Der udkom jubilæumsskriftet “Finnhusene i Hillerød. 70 års jubilæum 1948-2018”.
I hæftet blev der sat ord på livet for de enkelte familier i Finnhusene.
Siden jubilæet i 2018 er der sket utroligt meget.
I 2023 ved 75 års jubilæet har 7 huse skiftet ejere og i 3 huse er der flyttet børnefamilier ind. Allerede året før i 2017 flyttede 2 børnefamilier ind, som nævnt i jubilæumsskriftet.
Vi taler virkelig om et generationsskifte.
Derfor har vi lavet interviews henover vinteren 2023/24 med tilflytterne i de 7 huse – lidt om hvem de er, og hvordan de har fundet vej til Finnhusene. Hvad de fokuserer på, og hvordan evt. børn har det med at være flyttet ind.
Hilsen Josefine, Rytterstien 4 og Niller, Poppelgangen 18. Vinter 2023-24
Her er de nye beboere:
Poppelgangen 2
Interview med Martin og Lise, samt deres børn Asta og Viggo, og hunden Bulder
Vi dukker op kl. 19 hos Lise og Martin en hverdag i marts. Det er mørkt udenfor, men hyggeligt indenfor. Bulder er ellevild af glæde over, at der er besøg og vimser rundt om benene på os.
Der skete meget det første år familien flyttede ind: Gode ting, som at de kom lige til og deltog med det samme i maj måneds arbejdsdag, de var med til jubilæum, de fik haven fyldt med lindetræs-kævler, men også en voldsom genvordighed, da de havde besøg af rotter, Det var noget af en begyndelse på Finnhuselivet.
Vi starter med at spørge børnene om, hvordan det er at bo i Finnhusene. Vi har jo set Asta og Viggo ved både arbejdsdage, Skt. Hansbålene, fuglekasseworkshop og andet. De har været med fra dag ét!
Asta fortæller: Det er så fedt at bo her, fordi det er så tæt skoven. Vi har jo Bulder, så vi går mange ture i skoven – alle 4 – med vores dejlige hund. Og det er dejligt, at haven er stor, fortæller Viggo, vi hopper trampolin, har lavet huler i buskadset og leger med Bulder. Asta syntes ved første øjekast, at huset så meget gammeldagsagtigt ud, men hun ku godt li haven. Nu er huset ændret, så det er mere moderne.
en heks til Skt. Hansbålet
Asta er 14 år og går i 8. klasse. Hun startede i 3. klasse i august, da de flyttede ind i 2018. En af fritidsinteresserne er at spille fodbold. Det sker i Allerød.
Viggo er 9 år og går i 3. klasse.
Martin er 44 år og gymnasielærer, i historie, samfundsfag og filosofi.
Lise er 43 år og arkitekt og byplanlægger i Hillerød Kommune
Vejen til Poppelgangen
De boede i Den Sønderjyske By på Frederiksberg mellem Finsensvej og Peter Bangsvej.
Lise kommer fra Slangerup og Martin fra Allerød. De ville gerne ud af Hovedstaden og med flere vennepar i Hillerød, trak byen i dem. Vennerne viste dem et Finnhus, dvs. det var da Pop08 i 2017 var til salg. De kendte ikke Finnhusene på det tidspunkt, men fandt hurtigt området interessant og købte Pop02 i maj 2018.
Familien var lige flyttet ind, da lindetræerne blev fældet på Rytterstien. Martin, der hurtigt øjnede muligheden for lidt gratis brænde, spurgte om de kunne få lagt en stor kævle ind i haven. Det blev til, at alle stammerne var lagt ind i haven, da han kom hjem fra arbejde. Så de første år blev en del tid brugt på at save og flække træet. Asta og Viggo brugte træet til at klatre på.
Lise og Martin så fra starten de mange muligheder og kvaliteter i huset. Især de forskudte planer var i deres øjne et plus og noget, der giver huset charme og karakter. Parret fik ideer og lagde planer for, hvordan de ville indtage og optimere huset, som i dag står gennemført og moderne.
De udtrykker, at de oplever Finnhusene som et område, hvor man er tæt på naturen og mærker hver dag sommerhusstemningen med det finske træhus.
Genvordighederne
Da familien havde boet her i en måned og var ved at sætte huset i stand begyndte de at høre skrabelyde fra vægge og kælderen. Det var ikke sådan lige til at identificere hvem der lavede de lyde, men da der en dag sidder en rotte og spise fuglekuglerne, forstår de pludselig, hvor lydene kommer fra. De finder ud af, at et brud på kloakken har givet rotterne indgang til husets kælder, vægge og fundament. En kloakmester bliver tilkaldt for at få lukket ned for rotterne. Kloakmesteren fik ”virkelig styr på rotterne”, idet han satte rottespærreren omvendt på, så rotterne kunne komme ind, men ikke ud. Det resulterede i, at rotterne kom op via toilettet og køkkenafløb. Det var en rædselsfuld situation. Men Martin og Lise ser nu lyst på det – i bagklogskabens klare lys – de fik renoveret køkkenet.
Vinteren 2023/24 blev en kold vinter – i huset
Helt for nyligt, en sen aften i december 2023 hørte de et højt brag ude fra vejen. En bil var kørt ind i deres hæk og varmepumpe, som står ude ved vejen i svinget. Varmepumpen har derefter ikke virket, da de rigtige reservedele ikke kunne skaffes. Så det har været en kold vinter 2023/24, men nu er en pumpe på vej.
Men de har mest gode historier om Finnhusene
14 dage efter de var flyttet ind var der arbejdsdag, hvor de deltog og oplevede fællesskabet der. Arbejdsdagene er et vigtigt bindeled mellem beboerne. Der bliver snakket, børnene leger sammen og lærer hinanden at kende.
Naboskabet er godt.
Nabo Finn henter friske æg hver fredag, så Pop2’s køleskab har altid friske landæg. Finn og Bente passer Bulder, når der er behov, og Martin og Lise passer Finns høns.
Hobbyer
Vi stiller til sidst spørgsmålet om hobbyer.
Martin: Fodbold, cykling, løb (træner til Københavns maraton 2024). Bruger meget af tiden på fysisk aktivitet.
Lise: kreative aktiviteter, såsom syning, tegner husindretning for venner og bekendte, som skal bygge eller modernisere hus. Lise træner, når børnene spiller fodbold.
Asta: spiller fodbold to gange om ugen, går tur med Bulder og bruger tid med veninder.
Viggo spiller også fodbold to gange om ugen og går også ture med Bulder efter skole.
og andre tegneserier mm.
Derudover er han glad for sit Anders And abonnement og tegneserier, men læser også mange andre bøger, som de finder på deres ture til biblioteket. Dertil er Viggo begyndt at lave sine egne tegneserier, og er generelt glad for at tegne.
Hele familien bruger meget tid ude i deres have, hvad enten der er for at ordne højbede, hoppe i trampolin eller lege med bulder. I det hele taget er de glade for at være ude, de bruge skoven, som ligger dejlig nær Finnhusene. Deres mange ture med Bulder har også givet pote ift. at skabe relationer til andre hunde(familier) i området.
Alle i familien er storlæsere. Lise nævner, at det er takket være Martin, der selv læser mange bøger og har læst meget med børnene og præget dem på den måde.
Interview Josefine og Niller, marts 2024
Poppelgangen 12
Interview med Pernille og Magnus, samt hunden Alma
Indflytningen startede med en fest. Pernille og Magnus holdt en kombineret fødselsdags, indflytningsfest og havefest med telt sommeren 2023. En måned efter de var flyttet ind. Det var en rigtig god oplevelse med grill, solskin og gode venner. Så vi gik i haven for at se, hvor det foregik. De nyder deres have meget, er absolut ikke erfarne i at passe have, og venter et stykke tid med at lave ændringer i haven. De skal lige have et år med 4 årstider, så de kan se, hvad der gror.
Pernille er 30 år, arbejder som sundhedsfaglig konsulent i Rudersdal kommune. Baggrund som sygeplejerske. Sundhedsfaglig kandidat som overbygning. Gode arbejdstider, mange hjemmearbejdsdage. Pernille er fra Gadevang. Hun er spejder i Nødebo, Gribskov trop.
Magnus er 30 år og arbejder som sikringstekniker, arbejder på jernbaner, signaler og sporskifter, elektriker, meget nat- og weekendarbejde, vagtordning. Magnus er fra Farum. Har boet på Ved Skansebakken, i Humlehaven, i Hammersholt.
Vejen til Poppelgangen
Vejen til Finnhusene var brolagt med NATUR dvs. beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Magnus er normalt ret skeptisk ved huse i forhold til om de er i ordentlig stand f.eks. med elektrikerarbejdet. Men huset føltes rigtigt fra start af og det er helt ok. Et unikt hus i flere plan, lige til at flytte ind i.
Ingen af dem kendte dette kvarter. De fandt det ved et tilfælde. Deres første oplevelse var en gåtur ind gennem Poppelgangen i februar måned. Det var en sådan en fin vinterstemning.
Alma er en udendørshund
Alma, som ellers havde sin første levetid i en lejlighed, er en udendørshund. Hun har været med på spejderture, vandringer, friluftsliv og elsker det.
At bo på Poppelgangen betyder, at der tit er spejdere med leg liv og både Magnus og Pernille finder det så hyggeligt med spejderne, når de er der.
Der er nu noget sjovt ved huset
Der var efterladt skabe og reoler nede i kælderen og bag så de et håndtag. Skabene var skruet sammen og det pirrede Magnus nysgerrighed, det måtte åbnes. Det viste sig at være en metaldør med et lille rum, et slags skab! Var det et våbendepot? Næ, det var fyldt med radioer og ting og sager.
Der er så meget historie her i området
Fint med denne charme med det fælles liv mellem beboerne og fællesskabet omkring vores sø. Det har gjort indtryk på dem. Det var ikke noget, de gik efter, men det er et stort plus! De nyder desuden nu det fælles udtryk, der er på husene. Deres yndlingsrum er klart stuen med brændeovnen og udsigten i haven og skoven bagved. Det er dejligt med de forskudte planer, og kringlede tilbygninger. De grinte lidt og fortalte, at de var trætte af trætoppene på den anden side af Ved Skovgærdet. De måtte gerne være 5 meter lavere, så solen kunne være her lidt længere ud på aftenen, sagt med et smil på læben.
Deres hobbyer er friluftsliv, vandre, cykle og sejle kajak på søer mm. De har kørt rundt i autocamper de sidste par år. I forlængelse af deres fritidsliv fik vi fortalt, at de venter sig en lille. Så til maj kommer et nyt medlem i familien med dertil hørende forandringer, f.eks. barneværelse og et forældresoveværelse – et ”masterbedroom”.
Interview Josefine og Niller november 2023
Poppelgangen 16
Interview med Birk 27 år, samt hans 2 katte: Emily og Rose
Om Birk og familien
Den nuværende ejer af Poppelgangen 16 er Birks far Peter Feilberg, der arbejder med ansvarlig jordforvaltning og klimavenlige forretninger i den globale virksomhed Preferred by Nature.
Peter købte huset i 2014 og lejer det ud til Birk. Birk er oldebarn efter Tage og Elsebeth. Vi har dermed at gøre med et hus, der har været i familiens eje i 70 år. Hvilket er meget ulig de andre nytilflyttede Finnhusebeboere, der kendte meget lidt til Finnhusene, før de købte huset. Det er derfor også i højere grad bestemte minder og anekdoter, der har ført Birk til Finnhuset, som han bor i.
Birk er vokset op i Møllestræde, Hillerød. Far og mor boede sammen der. Peter køber huset i 2014, men bor ikke selv i huset. Efter et år uden beboere Birks moster Mette Feilberg ind – se beskrivelse i Jubilæumsskiftet fra 2018, hvor Mette beskriver livet i huset. Mette flyttede i 2021 og Birk flyttede ind august i 2023. Inden da boede han i Møllestræde i en lejlighed, sammen med andre roommates.
Birk arbejder som urban landskabsdesigner for tegnestuen Opland siden 2023. Opland beskæftiger sig primært med geografisk information og analyser og laver landskabsudviklingsprojekter for både private og offentlige.
Birk studerede på Skovskolen, som hører under Københavns Universitet. Skovskolen har været et omdrejningspunkt for både Birks mor og far og han regner da også det for det bedste og mest spændende studiested.
Træhuset – et familieklenodie
Her hersker en stor kærlighed til træhuset, men også til familiens liv i huset. På de gamle reoler står stadig oldefars gamle bøger. Tage var uddannet journalist, samt forfatter og Elsebeth var oversætter, så huset var altid fyldt af bøger, og Tages rejseskrivemaskine er der stadig.
Birk elsker huset, som han er kommet i fra barnsben af sammen med sin far og ønsker at bevare meget af det. Han kan desuden udpege interiører som f.eks. et hjørneskab, spisebordsstole og lænestole tilbage fra oldeforældrenes tid. Det bærer familiens historie med sig.
Grantræets historie
Den 8 december 2023 blev der fældet et stort grantræ lige imellem Pop16 og Pop18. Træets årringe viste at det var 68-70 år gammelt. Det var så plantet i 1953/54 dvs. cirka det år, Birks oldeforældre købte huset i. Tæl selv efter.
Det er faktisk hele Eskestads/Feilbergs historie i det træ. Nu er træet fældet, og der er brænde. ”Og hvad er bedre end at høre, se og mærke brændeovnens knitren og strålevarme?, siger Birk.
Der er dog altid vedligeholdelse af sådan et hus. Der skal især moderniseres til nutidige standarder i høj grad mht. elinstallationerne. Der har været et stort arbejde med at trække nye elkabler, og det er ikke færdigt. Der er stadig blykabler med papiromvikling, som Finnhusene er født med.
Haven
Birk har mange planer med haven. Hans professionelle arbejde i Opland involverer bl.a. biodiversitet, og han har eksperimenteret med at lave 2 næringsfattige bede. Græstørv er vendt, og der er sået blomster-blandinger. Han har købt en le og vil slå og fjerne stængler til foråret.
Søen
Når Peter og Birk besøgte Tage og Elsebeth kom de altid fra Ved Skovgærdet og forlod huset samme vej. Birk vidste simpelthen ikke, før han flyttede ind, at der var et fællesareal med en sø. Det var spændende at opleve det naturmiljø omkring vores sø. Birk er desuden gået ind i arbejdet med at fjernet pilekrattet fra vores sø!
Naturen
Stedet/huset er klart tilvalgt på grund af den nære relation til naturen, det være sig Præstevang, Store Dyrehave og fællesarealet.
Hobbies:
Kort fortalt: Fotografering. Holde sig i form med løb. Spille computerspil. Læser bøger og kan godt lide at lave mad. Og så er der lige i slutningen af 2023 kommet to nye beboere i huset, Rose og Emily, som også skal passes
Interview Josefine og Niller januar 2024
Rytterstien 4
Interview med Josefine & Mathias, samt Ingrid, Johannes og Oda
Vi starter med at tage det traditionelle foto foran huset. Sneen er lige faldet i løbet af natten, og haven er stor og fyldt af hvid pulversne. En bænk bliver sat op, men indenda har Ingrid sagt, at hun gerne vil sidde med Katarina, en faverolle-høne, på skødet, så henter hun Katarina og Johannes Halte-Lotte i hønsehuset, og familien bænker sig i det
gyldne skær af den nedgående sol. Billedet bliver taget.
Ind i varmen i huset. Vi sætter os alle ved spisebordet, og nu er vi – Josefine og Niller – jo begge to dem, der interviewer, så Josefine spørger Ingrid om, hvad hun synes, er dejligt ved at bo i huset på Rytterstien. Ingrid fortæller, ”Det er dejligt, at Ragnhild og Ingrid og Nethe er der på Stubbevang 13, dejligt at ha nogen at lege med.” Hver tredje søndag går Ingrid og familien til familiespejder oppe i spejderhytterne.
Ingrid fortsætter med at fortælle om familiens ture til bl.a. Præstevangsskoven: ”Så går vi over i skoven og ser eventyrtræet, et hult egetræ. Herhjemme går jeg i haven og hopper trampolin. Jeg kan godt li at gå i haven, fordi der er høns. De er søde og kan let tages op. Vi graver efter regnorme til dem. Jeg hjælper også far med at passe bierne. Skal snart have min egen bidragt. Jeg holdt en mus i halen, mens den sprællede”, fortæller Ingrid ivrigt. Johannes snakker med om en lille bitte mus, som han så, men ikke nåede at fange. Så har Ingrid og Johannes siddet længe nok ved bordet og går i børnehjørnet – Josefine siger, at der er børnehjørner i hele huset.
Mathias, 34 år. Læge og phd-studerende på en øre-næse-hals afdeling, hvor han forsker i søvnsygdomme. Mathias er vokset op i Birkerød. Men flyttede til Hillerød i folkeskolen. Han cyklede fra forældrenes hus i Postmosekvarteret bl.a. ned Frederiksborg Gymnasium, men kendte ikke til Finnhusene på det tidspunkt.
Josefine 35 år. Etnolog og phd-studerende ved Lunds Universitet, hvor hun forsøger at blive klogere på, hvordan helt almindelige mennesker forstår og reagerer på klimaforandringer. Josefine er fra København, men finder det ikke underligt at være tæt på skoven og i naturen. Hendes familie bor i København, og de synes, der er frygtelig langt til Hillerød.
Vejen til Rytterstien
Parret boede på Nørrebro i en 2-værelses lejlighed på 63 m2 med 2 børn. Johannes kom til i corona-året og efter to ugers corona-isolation i den lille Nørrebrolejlighed måtte de sande, at der var brug for mere plads. Samtidig steg og steg huspriserne, så det sku gå hurtigt. De kiggede først lidt i Vest, men fandt ud af at Øst var det rigtige sted for dem ift familie og venner. Da huset på Rytterstien dukkede op, var de ikke i tvivl.
Huset havde en super placering, og her kunne de se sig selv.
Især fornemmelse af skoven/naturen var vigtig, og huset faldt i et med skoven og dertil den store dejlige have.
Det var desuden godt med husenes ens udtryk, og via hjemmesiden så de mange fællestræk, samt et fællesskab. De nærstuderede bl.a. jubilæumsskriftet fra 2018, som de fik af den tidligere ejer af huset.
Huset
Grundlaget er hus, hvor der kan laves meget om. Niller havde hørt om gildesalen. Begge to grinte lidt og sagde så, at ”gildesalen” er sej – den er en del af kælderen og den har potentialer, og kommer at ændres hen af vejen. Børnene leger meget i kælderen bl.a. i det store rum ”gildesalen”.
2022 – et år med bier og høns
Mathias fortæller, at den 17. maj 2022 kom han hjem fra arbejde. Det var en varm dag. Der var en summen på terrassen. I haslen på terrassen sad en fodboldstor klump af bier. Han tog en video af klumpen med Johannes på armen, der sagde ”de kravler, de kravler…” Billedet kom hurtigt på Facebook, hvorefter en person meldte sig frivilligt til at komme forbi med både bidragt og bistader, for at hjælpe Mathias med at
beholde sværmen. Sammen med den fremmede biavler fra Annisse fik Mathias klippet grenen med bier af og lagde det på et stade, hvorefter
bierne kravlede ind i stadet. Mathias fik stadet af manden mod en flaske gin. Og manden fortalte, at der står i Jyske Lov, at den, der finder en bisværm, ejer den.
Og hvordan er det gået med bierne? Det er nok gået godt, de producerer honning og de har overlevet 1,5 sæson. De har produceret 30-35 kg. honning. Mathias vil gerne lave biavl med enkle midler, dvs ikke for meget udstyr og har planer for biholdet.
Dertil var det et stort ønske for Mathias at få høns, som de havde i hans barndomshjem. Da en af Josefines informanter til hendes forskningsprojekt tilfældigvis avlede racehøns, blev sagen hurtigt afgjort. Og da fire høns og en hane pludselig var klar til at skifte hjem i
oktober 2022, fik Josefine og Mathias travlt med at få gjort hønsehuset færdigt. Hønsehuset blev færdigt og hønsene faldt til, og lagde de første æg samme uge som, da Oda blev født i november 2022. Dog blev hanen solgt efter et lille års tid, da den galede både morgen og aften. Børnene er superglade for hønsene, passer dem og bær rundt på dem i haven. Men med høns følger ræven også, og Josefine har da også set ræven stå og kigge gennem nettet i sommermånederne.
Det var så to nye hobbyer.
Parrets andre hobbyer
De kan begge to godt lide at lave mad, de går i haven og arbejder, de strikker begge to og gør i det hele taget mange ting sammen. Hobbyerne udleves i begrænset omfang nu der er børn i huset. Der er livsfaser, hvor der er plads brætspil og andet – nu er der fokus på børnene. De samler svampe – både i Præstevang og i Store Dyrehave. Begge steder
bruges til korte ture skovture med børnene.
Interview Josefine og Niller, februar 2024
Stubbevang 1
Interview med Mads & Sol, samt Vivi og hunden Vesta
Vi besøger den lille familie på Stubbevang 1, Sol 34 år og Mads 38 år, og deres datter Vivi på 1,5 år, samt deres hund Vesta. Solen skinner ind i det fine hus, som parret selv har sat i stand under store dele af corona-pandemien. Vi befinder os ved spisebordet i det lyse åbne køkken-alrum og opholdsstue, der fungerer som husets centrale sted med god plads til børneleg, hverdag og spilaftener.
Sol og Mads er henholdsvis fra Snekkersten og Nivå. De er begge uddannet designere fra journalisthøjskolen (Danmarks medie- og journalisthøjskole), hvor de i sin tid mødte hinanden. I dag arbejder Sol som digital designer, og Mads arbejder for virksomheden Togoodtogo, hvor han laver video- og animationsproduktion.
Vejen til Stubbevang
”Jeg er nødt til at fortælle nogle sjove ting”, udbryder Mads, og fortsætter sin fortælling om Sol, der boede i en autocamper, da de mødte hinanden på studiet. Det passede Mads perfekt, da han også ville have en autocamper. Men da vinteren bankede på døren, flyttede Sol stille og roligt ind i Mads’ Valbylejlighed, hvor de boede 6 års tid, inden de rykkede op og flyttede til Hillerød. Parret brugte autocamperen til at køre rundt i Europa, hvor de udnyttede de lange studiesommerferier til at komme vidt omkring.
Brandbilen
”Men der var også en anden bil, da I flyttede ind?” spørger Niller. Sol og Mads udbryder begge, ”brandbilen”, og Mads fortæller, at det var Sols fars bil, der også ville have en autocamper at køre rundt i, men den blev mest brugt at Sol og Mads til at køre byggeaffald og materialer væk med. Nu er den væk, Sols far har solgt den, da det ikke rigtig blev til mere.
Hårdt arbejde lige inden corona-nedlukningen
I 2019 flyttede parret så ind i huset på Stubbevang, hvor de begyndte at arbejde på huset med det samme. ”Vi nåede lige at blive færdige med køkkenet selv, så ramte lockdown” fortæller Sol. Inden da spiste de aftensmad ved et campingbord. Så Mads og Sol havde god tid til at arbejde videre på huset med hjælp fra deres forældre, særligt Sols far, der lyder som en altmuligmand af den anden verden.
”Vi har lavet alt selv”, fortæller Mads og tilføjer, ”vi har slebet gulvet ned, lagt nyt gulv, lavet nyt loft. Skrabet alt ned af væggene, fuldspartlet. Det var jo meget slidt”. Parret var heller ikke tilfredse med prisen på IKEA’s bordplader og tilskæring, så sammen med Sols far var Mads ude og hente en bordplade på 3m x 5m bordplade, som blev skåret op til køkkenbordplader.
“tvunget til en gammeldansk”
Under pandemien har Sol og Mads haft god tid til at gennemgå alle kroge af huset og har blandt andet fundet ammunition, da de isolerede og trak el på loftet. De har gjort mange sjove og finurlige oplevelser og erfaringer i forbindelse med arbejdet på huset, der nu står helt opdateret og flot.
Sol og Mads er enige om, at det er et godt træhus, hyggeligt og charmerende. De synes også at det er spændende med den historiske kontekst omkring huset og grundejerforeningen. De nævner også glæden ved fællesarealet, hvor de en af de første dage, de var flyttet ind, blev inviteret til fællessamlingen inden arbejdet og blev ”tvunget til at drikke en gammeldansk”, fortæller Mads og griner.
Naturen som trækplaster
Sol vender tilbage til snakken om deres vej til huset, at de havde været rundt og se en del andre huse, inden de fandt dette. ”Jeg var sådan lidt, nu skal vi ud af byen” fortæller Sol. ”vi tog meget ud af byen, jeg fik sådan lidt klaus[trofobi], når jeg gik rundt i parker, fordi der var så mange mennesker. Så jeg tog meget ud af byen” fortæller Sol. ”Og jeg ville gerne bare have en stor have, hvor jeg kunne dyrke lidt mad og sådan” tilføjer Mads.
De var også langt ude af byen for at kigge på småbrug, men oplevede, at deres lille hyggelige finnhus i nærheden af stationen og skoven var ideelt for deres daglige ture gennem skoven på cykel eller gåture med hunden. Sol og Mads fortæller også, hvordan de i det hele taget søger mod skoven eller kysterne, når de har fri og mulighed for det.
Nogen hobbies?
Niller spørger som sædvanligt om de har nogen hobbies. Ork ja, masser er svaret! Udendørs er der som nævnt MTB – blandt andet med begges fædre – samt skateboard, surfing mm. Indendørs er der klatresport, fx bouldering bl.a. i Søborg og Flintholm. Og så er der en passion for Dungeons and Dragons brætspil.
Interview Josefine og Niller januar 2024
Stubbevang 3
Beboere: Anna & Brian, og deres kat Nori
Det er næsten mørkt, da vi banker på døren til Anna og Brians hus. Parret er de sidst ankomne tilflyttere, som indgår i rækken af interviews i forbindelse med 75-års jubilæet. Vi ved på forhånd, at Anna 36 år og Brian 39 år har været i gang med at få sat huset i stand, et stort arbejde, som de har klaret en del af selv. Allerede udefra kan man fornemme, at huset er under ombygning. Anna og Brian åbner døren, smilende og byder os ind i entreen, der er i åben forbindelse til køkken-alrummet. Der dufter af maling og nyt træ.
Stuen er blevet større og vægge er fjernet. De har tømt krybekælderen, som var fuld af ting og sager. Der var et hårdt betonlag under trægulvene, som gav meget arbejde. Nu er gulvene afslebet, så de skinner. Væggene er beklædt med ubehandlede fyrtræsplanker, og det virker til, at træelementer får lov til at stå frem i dette hus, hvilket der er en helt særlig grund til. Det kommer vi ind på lidt senere i fortællingen.
Havearbejde
Vi bliver hurtig enige om, at vi skal have et billede af parret inden det bliver for mørkt, så vi går ud igen, efterfulgt af deres søde, rolige kat, Nori. Anna og Brian stiller sig op foran huset, med Nori i favnen. Vi står ude i haven. To kæmpemæssige rododendronbuske skaber kroge i haven og giver en følelse af mystik. Vi bevæger os længere ned i haven, hvor vildfarende brombær vokser ind i rododendronen, kvædebuske, pære- og æbletræer står side om side. Anna og Brian siger, at haven har fået lov til at leve sit eget liv, imens de har arbejdet på huset.
Spisebordet
Vi er tilbage i køkkenalrummet og har alle fundet plads ved spisebordet. Et bord, Anna har selv lavet: en gammel dør med transparent epoxy som bordplade. En sjov detalje er en lille mønt, som Anna lod blive i lakken, men der er også en lille myg, som forvildede sig ned i den våde epoxy og dermed er blevet en del af spisebordet. Anna og Brian er begge dygtige med træ og fortæller, at en af deres drømme er at få et værksted, hvor de kan bygge nye møbler af genanvendt træ eller møbler.
Vejen til Stubbevang
Anna og Brian fortæller om, hvordan de fandt vej til deres Finnhus. Rejsen begynder i Holte, hvor de bor i fire år, bl.a. også under Corona pandemien.
I denne periode præget af nedlukninger og isolation, søger de ud mod den omkringliggende natur: skoven og Furesøen. ”This was when we really got into mushroom hunting. So, we really appreciated the forest for mushroom hunting” fortæller Brian. De ville i hus, tættere på naturen og skoven. Strategien var at følge linje A til et sted, hvor der både var by og natur, og da Brians arbejde er i Hillerød var det på mange måder den perfekte endestation for deres husjagt.
”But why do you want to be close to nature?” spørger Niller med et glimt i øjet, da vi sidder om bordet. ”Both of us grew up close to nature” fortæller Anna, hvorefter Brian tager over og fortæller om sin opvækst i de Californiske Redwood skove. Skoven var hans baghave, en naturlig del af den hverdag Brian levede i som barn og tog for givet, indtil han flyttede fra Californien og mødte mennesker, som ikke havde samme erfaringer som ham. For Brian har det at leve tæt på skoven været en væsentlig faktor for hans valg om at flytte til Hillerød.
”I guess it’s the same for me. Where I grew up it is not even an activity to say, I go hiking…”. “There is not much more to do rather than going for walks in nature and interact here”, tilføjer Anna, der voksede op i Pyrenæerne i Spanien.
The cabinfeeling
Skoven og naturen har således været væsentlige faktorer for både Anna og Brian, der også sætter stor pris på Finnhusenes forholdsvis ydmyge, næsten sommerhus/hytteagtige fremtoning. De elsker ”the cabinfeeling”. De vidste ikke, at Finnhusene eksisterede, men følelsen, da de kom ind i Finnhuset, var rigtig god og specielt for Brian fantastisk, da det mindede ham om træhuset i hans barn. Træelementerne – duften, farven og teksturen – i huset spiller en særlig rolle, som får dem begge til at føle sig forbundne med naturen. Alt sammen valgt med stor nøje og omhu for at skabe rare og hyggelige rammer om deres fælles hjem, hvor katten Nori så er flyttet ind i.
Anna og Brian er begge uddannet inden for bioteknologi. De har boet i Danmark i 10 år. Brians søster boede kort tid i Danmark og hun var medvirkende til, at han flyttede hertil. Anna kom for 11 år siden og tog en master i biologi. De fandt hinanden på studiet.
Interview Josefine og Niller november 2023
Stubbevang 13
Interview med Katrine & René, samt deres tre piger Ingrid, Ragnhild og Nethe
Familien Voldby flyttede ind i deres Finnhus i sommeren 2023, hvilket gør dem til en af de senest ankomne familier her i Finnhusene i Hillerød. Familien flyttede fra et bofællesskab i Hellerup og fortæller også, at de har boet et år i Grønland. Katrine er 40 år, antropolog og arbejder med forskning- og uddannelse i Grønland. René er 44 år, læge og arbejder på Nordsjællands hospital, Hillerød. Ingrid og Ragnhild går begge i skole og Nethe i børnehave i Hillerød.
Alkoven og lemmen
Vi besøger familien en fredag aften i november. Vi banker på døren, og en lille skikkelse træder frem. ”Er dine forældre hjemme?” spørger vi, og pigen piler op efter hendes mor, som i det samme kommer ned ad trappen, der forbinder køkkenet og værelsesafdelingen. René og Nethe kommer også ud i entreen for at hilse.
René viser os rundt – først børneværelset, hvor han hurtigt finder hen til en lem i loftet over køjesengen. ”Den fører op til en alkove i det tilstødende værelse” fortæller René. Lidt efter står vi i børneværelset på den anden side, hvor vi oplever alkoven og lemmen, der forbinder de to værelser. Ingrid og Nethe kommer ind, og vi snakker om denne hyggelig og overraskende forbindelse mellem værelserne, som også er med til at give Finnhusene deres særpræg.
”Jeg er sikker på, at der kan dukke ting og sager op engang imellem”, griner Katrine, da snakken igen falder på de mange krogede og skæve elementer, de er stødt på i huset, som i nogle tilfælde også har en funktion, som familien kan drage nytte af.
Fredagsstemningen sænker sig
I køkkenet, som er i halvåben forbindelse til stuen, er Ingrid, Ragnhild og Nethe i fuld gang med at komme glasur på de snegle, de netop har bagt. Med de lækre pyntede kanelsnegle på bordet er vi klar til at sætte os. Nethe sidder pænt på sin højstol, mens Ingrid og Ragnhild putter og slænger sig hos deres forældre. Lige der, rundt om bordet med de 5 Voldbyer, mærker man fredagsstemningen sænke sig og en stigende lyst til at blive hængende i den åbne og afslappede atmosfære.
Vejrmøller eller hunde?
”Hvad, er det noget med, at I slår en masse vejrmøller her?”, spørger Niller, da vi har fået smagt på kanelsneglene. ”Jeg kan ikke slå vejrmøller” udbryder Nethe, hun vil hellere snakke om den hund, de netop har passet og drømmer om at fylde stuen med så meget som 50 hunde.
Da vi har snakket lidt om hundefester i den store stue, vil vi vide, hvad Ingrid, Ragnhild og Nethe synes om at bo i huset.
”Godt” udbryder Ingrid. ”Hvad synes du er godt? Altså er der noget ved haven eller huset?” hjælper Katrine. ”Ringe og gyngen” siger Nethe, ”og vores trampolin” tilføjer Ragnhild, ”den var meget bedre end den vi havde før”. ”Og så går vi til spejder” nævner Ingrid og tilføjer, at det er så tæt på hvor de bor, så tæt at hun selv kan gå frem og tilbage.
Senere giver Katrine og René udtryk for, at de ser spejderhytterne som et kæmpe plus for stedet, ”spejderhytterne er ret levende […] og det er et lettere puslespil i en travl hverdag”, tilføjer Katrine.
Snakken falder på dyr.
Familien har endnu ikke husdyr, men der er mange ønsker og ideer til, hvilke dyr de skal have: ”en hund, en kat, en kanin, en hamster, en dværghamster, – måske en kedelig fisk”. Der er mange ideer og ønsker.
Men hvad med dyrene ude i haven? Er der nogle dyr, der kommer og besøger jer? ”en kat” fortæller Ingrid, og de har da også set egernet, ”men det sidder mest oppe i egetræet” tilføjer Ragnhild og fortsætter ”men der er et hul nede i haven, og så er der en, der kommer og spiser nogle af æblerne om natten”, men de ved ikke hvilket mystisk dyr, der kommer og laver hul i hækken og jorden. Mon det kan være en mus, mosegris, pindsvin eller noget fjerde?
Kodeordet er natur
Ingrid, Ragnhild og Nethe forlader bordet, mens Katrine, René bliver siddende sammen med os og snakker videre om familiens forbindelser til skoven: Renés løbeture ture og skattejagter for børn, om de ugentlige spejderture og om lysten til at bruge skoven i langt højere grad end hvad deres travle hverdag muliggør, og om potentialet for at vokse mere sammen med skoven, i takt med, at hverdagen i Finnhuset tager form og slår rødder.
Vi spørger om, de har hørt om Finnhusene før. Nej, det var via en søgning om bolig i området og med nærhed til skov. Så kodeordet er natur!
Interview Josefine og Niller november 2023